“Det Lille Hus ved Hjarbæk Fjord” er et smukt træhus på 40 m2, som ligger bare 40 m fra Hjarbæk Fjord. Huset ligger midt i en oase af vidunderlig natur med en dejlig fred og ro.
Det lille hus er opvarmet ved ankomst i vinterperioden.
Her kan du se mange forskellige ænder, rovfugle, fasaner, rådyr og hvis du er rigtig heldig – en sæl.
Udenfor er der et hyggeligt bålsted, hvor I kan lave snobrød, grille en god saftig bøf, eller bare sidde og hygge omkring bålet med et varmt tæppe og lytte til stilheden.
I kan købe brænde til bålhygge foran det lille hus ved at sende en sms til Lone på 22131500.
Lige udenfor døren kan I gå nogle fantastiske ture langs vandet og i skovområdet i tilknytning til stedet. Her er så fredeligt, at ethvert spor af stress og jag forsvinder med det samme.
Huset har toilet og bad, og er velindrettet med service, komfur, ovn, opvaskemaskine, WIFI, TV, radio, grill og dyner og puder.
Der er soveplads til 6 personer, to soveværelser med 3/4 seng og to madrasser på hemsen.